Mor anklaget for drab: Slap søn under slåskamp

25. juli 2019 06:36 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

26-årige Karen Harrison slap sin tre måneder gamle søn, som hun havde i armene under en slåskamp. Nu er hun anklaget for drabet på sønnen.

Mor anklaget for drab: Slap søn under slåskamp
En 26-årige kvinde er anklagetfor drabet på sin søn, som hun tabte under en slåskamp. Foto: Rene Gammelmark/ Arkiv

I en forretning med skønhedsprodukter i byen Moultrie i Georgia kom to kvinder op og toppes. Den ene var den 26-årige Karen Harrison, der havde sin tre måneder gamle søn på armen.

Under slåskampen med den anden kvinde, slap Karen Harrison sin søn, som ramte fortovet. Senere døde spædbarnet af sine kvæstelser.

Nu anklages Karen Harrison for mordet på sin søn. Det skriver WALB News.

Gjorde intet

Den 20. juli var Karen Harrison i slåskamp med en anden kvinde. Her slap hun sin søn, som hun havde på armen. Han ramte fortovet og pådrog sig alvorlige hovedskader.

Sønnen blev efter slåskampen sendt på Colquitt Regional Medical Center. Men han døde senere af sine kvæstelser.

Karen Harrison – mor til det afdøde spædbarn – er nu sigtet for manddrab.

Ifølge distriktsadvokaten Brad Shealy sigtes hun for mord, fordi sønnens død var et resultat af, at der ikke blev søgt lægehjælp med det samme.

En anden fik skylden

Med sig under slåskampen havde Karen Harrison også sin gode veninde Carneata Clark.

Da politiet ville afhøre de to, fik de dog lidt en anden forklaring på, hvad der var sket – end de selv havde undersøgt sig frem til.

Karen Harrison sagde, at det var en ven af familien, der havde tabt hendes tre måneder gamle søn på jorden. Det bakkede veninden op om.

Hun er nu sigtet for falske vidneforklaringer.

Kæmper for uskyldighed

Veninden Carneata Clark kæmper nu for venindens uskyld.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Hun forklarer, hvor meget Karen Harrison elsker sine børn, og hvor god hun er til at tage vare på dem. Hun håber på, at det ikke bliver en realitet, at Karen Harrison dømmes for mordet på sin søn.

Kæmpe efterforskning

De sidste brikker i denne sags puslespil er endnu ikke lagt.

Politiet fortæller, at de fortsætter med efterforskningen af sagen, og at de ikke kan udelukke, at der kommer flere anholdelser og sigtelser i sagen.

Desuden skal der også foretages en obduktion af sønnen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu