Mor frifundet for drab: Begravede nyfødt baby

20. november 2019 09:43 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Den 20-årige Brooke Skylar Richardson er blevet frifundet for drab på trods af, at hun begravede sin nyfødte datter i baghaven.

Mor frifundet for drab: Begravede nyfødt baby
Brooke Skylar Richardson blev frikendt for drab i retten i september 2019. Hun var mistænkt for at have begravet sin datter levende. Liget af datteren blev fundet i jul 2017. Foto: Scanpix

Sagen har været lang tid undervejs, for i juli 2017 blev den kun 18-årige Brooke Skylar Richardson mistænkt for at have begravet sin datter levende.

Liget af den 18-åriges nyfødte datter blev fundet den 14. juli.

Artiklen fortsætter efter videoen

Men den 20-årige har nu rettens ord for, at hun ikke stod bag drabet.

Det skriver New York Post.

Ikke skyldig

I maj 2017 blev Brooke Skylar Richardson dømt for usømmelig omgang med lig, da hun begravede sin nyfødte datter i sin baghave.

På trods af at politiet på daværende tidspunkt fandt beviser for, at spædbarnet var levende, da det blev begravet, så er den 20-årige ikke blevet dømt for drab.

Hun blev i september 2019 frikendt. Under hele retssagen har hun fastholdt, at hendes datter Annabelle var dødfødt, og at hun derfor begravede en død baby.

To hårde år

I de to år, som Brooke Skylar Richardson har ventet på at skulle i retten, har hun været deprimeret.

Det meste af tiden har hun brugt på at tænke på sin afdøde datter. Hun har følt en stor mængde skyld, siger hun i et nyt interview.

Hun forklarer desuden, at ventetiden også har været hård, fordi hun har været fuld af frygt. Frygt over, om, det hun kalder et mareridt, endelig er overstået. Det er en frygt, som hun mener, skyldes medierne, der har dækket sagen.

Fortryder tavshed

I interviewet forklarer den 20-årige, at hun særlig fortryder, at hun holdt sin graviditet hemmelig.

– Det, jeg fortryder mest, er, at jeg ikke havde styrken til at fortælle nogen, at jeg var gravid. Jeg ville ønske, at jeg kunne have gjort det på en anderledes måde. Jeg er fuld af skyld hver eneste dag over ikke at have fortalt det til nogen som helst, siger hun.

Det var en jury, der frifandt den 20-årige for drab den 12. september 2019.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu