ANNONCE

Mor halshugger tre måneder gamle datter: Prøver at få det til at ligne et selvmord

24. februar 2017 10:36 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk

Moren gav datteren kniven i hånden, efter hun havde myrdet hende, for at få det til at se ud som om datteren selv havde gjort det.

Mor halshugger tre måneder gamle datter: Prøver at få det til at ligne et selvmord
Deasia Watkins lider af fødselspsykose. Det kostede hendes nyfødte datter livet. Foto: Hamilton County Sheriff's Office

Da politiet kom, fandt de et blodigt køkkenbord med en halshugget baby, der selv havde kniven i hånden.

En kvinde fra Ohio har erkendt sig skyldig i at stikke sin tre måneder gamle datter ned og bagefter skære hovedet af hende. Moren led af en fødselspsykoe, men selvom en dommer havde fjernet barnet fra den farlige mor, var det ikke nok.

22-årige Deasia Watkins har erkendt sig skyldig i drabet på sin datter Jayniah Watkins i marts 2015. Til trods for sine handlinger fortalte hun retten, at hun elskede sin datter højt. Det var ikke nok til at overtale juryen, der har givet hende 15 års fængsel for det brutale drab på den lille pige. Det skriver CBS News.

Fødsel gav hende psykose

Watkins havde tidligere nægtet sig skyldig på baggrund af sindsyge. Hun blev beordret til at komme i psykiatrisk behandling og blev senere fundet kompetent til at stå for retten.

Den unge mor var inden drabet blevet diagnotiseret med fødselspsykose, og hendes forsvarer har fortalt, at hun nu er på medicin mod sin lidelse.

16. marts 2015 modtog politiet et opkald som førte dem hjem til morens tante. Her fandt de en halshugget baby på køkkenbordet med en stor køkkenkniv i hånden. Babyen var også blevet stukket flere gange med kniven og havde brud på armen. Det var moren, der havde placeret kniven i sin datters hånd.

– Hun fortalte senere politiet, at hun havde gjort det, så folk ville tro, at barnet havde gjort det mod sig selv og ikke hende, fortæller anklageren David Prem i retten.

En anden anklager, Joe Deter, har tidligere sagt, at moren virkede til at lide af “alvorlige mentale problemer”, da politiet fandt hende i tantens hus smurt ind i blod.

Barn bliver fjernet fra mor

Moren var blevet erklæret en trussel mod sit barn, efter hun havde opført sig sindsygt og snakkede om dæmoner. Derfor videregav retten forældremyndigheden til de sociale myndigheder. Socialmedarbejdere placerede senere barnet midlertidigt hos tanten, som var blevet advaret om at holde moren væk fra barnet, medmindre der var socialmedarbejdere til stede.

Vurderingen fra læger var den, at moderen ville være til fare for sin datter, hvis ikke hun tog sin medicin. Ifølge anklagerne fulgte de sociale myndigheder loven, da de fandt en slægtning, der kunne tage sig af barnet og foretog kontrolbesøg hos hende flere gange.

De vidste bare ikke, at moren havde flyttet ind hos tanten omkring en uge inden det forfærdelige mord.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu