ANNONCE

Bekymret mor: 11 uger gammel baby kæmper med corona

16. april 2020 08:03 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Den 30-årige Jodie Bannister, der er mor til 11 uger gamle Ares, kommer med et opråb, efter hendes søn har fået coronavirus.

Den 11 uger gamle Ares Banister er indlagt og kæmper for sit liv, efter han tidligere på ugen blev testet positiv for coronavirus.

I den forbindelse har den 11 uger gamle babys mor opfordret alle dem, der fortsat tager let på sygdommen, om at blive hjemme. Det skriver Daily Mail.

Mandag blev den blot 11 uger gamle Ares Banister indlagt på et hospital i Leicester med en meget høj temperatur. Dagen efter kunne sundhedspersonalet konkludere – efter en test – at han var blevet smittet med coronavirus Covid-19.

Et chok

Det kom som et chok for Ares Banisters mor, der blev bange og gik en smule i panik, da hun fik det at vide, har hun fortalt til avisen.

Selv om nyheden efterhånden er faldet på plads hos den 30-årige mor, så er hun fortsat meget bekymret for sin søn, der kæmper med sygdommen.

Bliv hjemme

I den forbindelse har hun tyet til Facebook, hvor hun beskriver sin situation. Ligesom at hun også her giver udtryk for, at man bør blive hjemme og kun gå ud, når det er nødvendigt.

– Mens du fortsat går ud uden nogen former for bekymring, tager i supermarked hver dag for de absolut nødvendige sager, du bare skal have, og går tre timer lange ture, som du aldrig i dit liv før har gået, er vores 11 uger gamle baby blevet testet positiv for Covid-19, skriver hun i indlægget og fortsætter:

– Hvis du ikke besidder et kritisk erhverv, så bliv venligst hjemme.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu