ANNONCE

Mor mistænkt for at dræbe søn i flugt fra ham

3. marts 2021 06:08 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Moderen og dennes kæreste er sigtet i sagen

Mor mistænkt for at dræbe søn i flugt fra ham
Moderen og dennes kæreste er sigtet i sagen. Genrefoto.

En mor er mistænkt for at have dræbt sin søn i forsøget på at stikke fra ham. Det skriver USA Today. 

Historien kommer fra staten Ohio i USA, hvor moderen, 29-årige Brittany Gosney meldte sin søn, seks-årige James Robert Hutchinson, savnet søndag morgen.

Politiet begyndte at undersøge sagen, og under afhøringer af moderen, og dennes kæreste, James Hamilton, kom en anden historie nu for dagen.

Ifølge politiet erkendte Brittany Gosney nu, at James blev dræbt, nogle dage før han blev meldt savnet.

USA Today skriver, at politiet havde mistanke om, at der var noget helt galt, da Brittany og James Hamilton meldte barnet savnet til at starte med.

Politiet mente ikke, at parrets forklaringer stemte overens, og derudover undrede det politiet, at parret mødte op på en lokal politistation for at anmelde sagen, i stedet for at ringe til alarmcentralen.

Ændrede forklaring

I sidste ende ændrede parret, ifølge USA Today forklaring, og det er derfor kommet frem, at Brittany Gosney fredag i sidste uge efterlod seks-årige James i en park. Hun satte sig ind i sin bil for at køre fra stedet, og ifølge politiet holdt drengen fast i bilen, hvilket betød, at han blev slæbt efter køretøjet, da Brittany kørte fra stedet.

USA Today skriver, at Brittany Gosney kørte tilbage til parken 30 til 40 minutter senere. Her fandt hun ham død.

Liget blev kørt tilbage til familiens hjem, og lørdag aften blev liget smidt i en flod, og barnet siden meldt savnet.

Politiet leder nu efter liget af den lille dreng i floden, Brittany Gosney er sigtet for drabet på ham, og James Hamilton er sigtet for mishandling af den døde dreng.

Brittany Gosney, ifølge USA Today, sagt, at hun lider af indlæringsvanskeligheder, og at hun derfor har svært ved at forstå, hvad det er, der foregår.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu