ANNONCE

Motorcyklist dræbt under traktor

17. august 2020 15:59 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En lægehelikopter er på stedet.

OPDATERING 17.27:

Motorcyklisten er afgået ved døden efter ulykken.

Artiklen fortsætter under videoen

Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi til Ritzau:

– Vi kender endnu ikke omstændighederne, siger vagtchefen mandag eftermiddag.

Både traktorføreren og motorcyklisten er mænd. Traktorføreren er ikke kommet til skade.

Politiet er i gang med at underrette motorcyklistens pårørende.

OPDATERING 16.51:

Ved ulykken er en traktor med påhængsvogn og en motorcykel – af endnu ukendte årsager – kørt sammen.

Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Se mere video på Localeyes.dk

Motorcyklisten er kommet alvorligt til skade i ulykken, lyder det:

– Det er alvorligt, og vi er i gang med at få fat i pårørende til vedkommende, siger vagtchefen.

Status kort før klokken 17 er, at der på uheldsstedet arbejdes med at klarlægge årsagerne til ulykken. Der er derfor spærret på stedet.

ORIGINALARTIKEL:

Ved Bælum er der mandag eftermiddag sket en trafikulykke.

På Twitter skriver Nordjyllands Politi, at det sammen med redningsberedskabet er ankommet på Smidievej uden for Bælum i det østlige Himmerland.

Det fremgår, at trafikulykken er alvorlig.

Der er tilkaldt en lægehelikopter, der er landet på stedet, skriver politiet.

“Vi har ikke yderligere oplysninger lige nu”, står det.

Ifølge beredskabsoversigten over udkald, Odin 112, blev Falck i Terndrup – tæt ved Bælum – kaldt ud til færdselsuheld med fastklemte klokken 15.29 mandag. Det er dog ikke bekræftet, at det er netop den alvorlige ulykke, der er tale om.

Newsbreak.dk følger sagen …

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu