ANNONCE

Motorvej spærret: Anklages for grov forbrydelse

16. september 2020 05:44 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Specialanklager vil gøre brug af særlig paragraf, der kan fordoble straf i bandesager.

En gruppe bandemedlemmer fra København og Odense tog til Aarhus for at kidnappe tre mænd.

Sådan lyder anklagen mod 14 mænd, der onsdag er på anklagebænken i Retten i Aarhus.

De blev anholdt natten til 16. januar efter en heftig politijagt, der endte med en afspærring af motorvej E45 ved Vejle.

Forinden havde gruppen ifølge politiet overfaldet og kidnappet tre mænd ved en parkeringsplads på Gudrunsvej i det vestlige Aarhus.

De tre mænd blev ifølge anklageskriftet hevet ind i bilerne, hvor de angiveligt blev truet med pistoler og knive.

Den ene af mændene blev på et tidspunkt smidt i bagagerummet.

De anklagede mænd er efter politiets opfattelse medlemmer af banderne NNV, der står for Nørrebro-Nordvest, samt Korsløkkegruppen – sidstnævnte er en bande med base i Odense.

Specialanklager Jesper Rubow, Østjyllands Politi, kan ikke løfte sløret for, hvilket motiv de anklagede mænd efter hans opfattelse skulle have haft med aktionen:

– Men jeg kan sige så meget, at det efter vores opfattelse ikke var en hyggevisit, der var årsagen til, at de her 14 mænd tog tværs over landet, siger han.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra anholdelserne.

Tog ingen chancer

Politiet tog da heller ingen chancer, da de anholdte mænd blev fremstillet i grundlovsforhør.

Retsbygningen i Aarhus blev bevogtet af skarpt bevæbnede betjente, og op til forhøret kontrollerede politiet biler, der ankom med færgen fra Sjælland.

12 personer, der befandt sig nær retsbygningen op til forhøret, blev bortvist, oplyste politiets vagthavende dengang.

Når sagen indledes onsdag, vil sikkerhedsopbuddet også være massivt.

Sagen kommer til at foregå i et lejet lokale, da retsbygningen ikke har plads til de mange anklagede og deres forsvarsadvokater.

Politi og anklagemyndighed går efter at få bragt en særlig bandeparagraf i spil.

Den giver mulighed for at forhøje straffen op det dobbelte, når det drejer sig om banderelateret kriminalitet.

– Det er vores opfattelse, at det, der skete her, var egnet til at skabe en konflikt mellem nogle bandegrupperinger. Hvis retten er enig i den vurdering, er der mulighed for at idømme dobbelt straf, siger Jesper Rubow.

Der er afsat 11 retsdage til sagen. Der ventes dom 3. november.

Fakta

De mest forfærdelige kidnapninger

– Niårige Fusako Sano blev kidnappet af Nobuyuki Satō på vej hjem fra en baseballkamp. Nobuyuki holdt hende fanget i værelser i det lejlighedskompleks, han boede med sin mor i. Fusako blev igennem sit fangenskab bundet fast, straffet med en strømpistol, truet og banket regelmæssigt. Nobuyuki’s mor havde flere gange klaget over sin søns vold til poltiet, hvilket fik dem til at efterforske sagen. Da de nåede lejligheden fandt de Fusako Sano.

– I 1997 blev Coleen Stan kidnappet af ægteparret Cameron og Janice Hooker, mens hun tomlede for at komme til sin vens fødselsdagsfest. Coleen steg ind i Cameron’s bil, fordi han havde sin kone og sit barn med. Hun blev herefter tvunget ind i kasse, hvor hun blev transporteret til deres hjem. Hun blev holdt fanget som sexslave i syv år, indtil Janice anmeldte sin mand, fordi hun var jaloux.

– I 1998 forsvandt 10-årige Natascha Kampusch på vej til skole. Den unge østrigske pige slap først fri otte år senere den 23. august 2006. Natascha blev holdt fanget i et 3×4 meter rum under garagen af Wolfgang Přiklopil, indtil hun formåede at slippe fri.

– 14-årige Elizabeth Smart blev i 2002 kidnappet fra sit værelse i Utah. Hun blev reddet af politiet ni måneder senere tæt på hendes hjem. Kidnapperen, Brian David Mitchell, voldtog hende dagligt og nogle gange flere gange om dagen, i løbet af de ni måneder hun blev holdt fanget.

– Elizabeth Fritzl blev holdt fanget af sin far igennem 24 år i en lydtæt kælder under familiens hus og have i en lille østrigsk landsby. Fangenskabet startede som 18-årig, og igennem de 24 års fangenskab blev hun voldtaget af faren, og mødte føde 7 børn i kælderen. Elizabeth blev fundet, da hendes ældste datter skulle på hospitalet. Moren havde givet datteren et skjult brev med et råb om hjælp. Hospitalet ringede til politiet som fandt Elizabeth i 2008. På det tidspunkt var hun 42 år.

Kilder: Wikipedia & The Richest

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu