Motorvej var helt spærret: Forvent ekstra rejsetid

3. december 2018 07:32 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

E45 er mandag morgen totalt spærret i sydgående retning ved Sønder Borup. Bilister opfordres til at tage en anden rute.

Motorvej var helt spærret: Forvent ekstra rejsetid
Der er LANG kø - og bilister opfordres til at finde en alternativ rute. (Foto: Scanpix)

OPDATERING 8.33:

Motorvejen er åben igen – men der er tæt trafik, oplyser Vejdirektoratet:

– Der er ikke så meget kø mere – der er kun omkring fem minutters forlænget rejsetid nu, men der er tæt trafik hele vejen op til afkørsel 40, Randers C, siger vagtchef hos Vejdirektoratet Lars Camillo Axelsen til Newsbreak.dk.

OPDATERING 8.12:

Vejdirektoratet meddeler på Twitter, at motorvejen forventes at være spærret indtil tidligst klokken 9. Bilister ledes af ved afkørsel 43, Sønder Borup.

ORIGINALARTIKEL:

Et stort uheld har mandag morgen forårsaget, at motorvej E45 er blevet totalt spærret i sydgående retning mellem afkørsel 43, Sønder Borup, og afkørsel 44, Hadsten.

Det har i øjeblikket ført mange kilometers kø med sig – og bilister på E45 i sydgående retning opfordres til at finde en anden rute.

Et bud på en alternativ rute kan du se her:

Motorvejen forventes tidligst åbnet igen klokken 8, skriver Vejdirektoratet.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få uddybende kommentarer om uheldet fra Østjyllands Politi, men følger sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu