Ægtepar skadet i voldsom ulykke

26. februar 2020 21:44 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En lægehelikopter er tilkaldt til E45.

Opdatering: Motorvejen er nu helt åben for trafik i begge retninger.

Senest opdateret onsdag 22.55:

En lægehelikopter er tilkaldt et voldsomt uheld på motorvejen E45, hvor flere biler har været involveret.

(Artiklen fortsætter under videoen – se mere video hos Local Eyes)

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Newsbreak.dk onsdag aften.

Vagtchef Jørn Bystrup fortæller, at uheldet er blevet anmeldt klokken 20.58.

E45 er i skrivende stund spærret mellem Hedensted og Horsens S – altså i nordgående retning.

To personer – formentlig et ældre ægtepar – er kommet til skade i uheldet, siger vagtchefen.

– En bil er havnet i grøften, og omkring holder tre andre biler med skader, så vi formoder, der er tale om et harmonikasammenstød. Der ér tilskadekomst, men jeg ved ikke hvor alvorligt, det er, siger han ved 21.30-tiden.

Vejdirektoratet oplyser, at vejen umiddelbart først genåbnes sidst på aftenen onsdag.

Opdateres …

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu