Varevogn med to voksne og syv teenagere kørt galt

12. juli 2018 22:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Der arbejdes lige nu på stedet, oplyser politiet.

Varevogn med to voksne og syv teenagere kørt galt
Arkivfoto.

Opdateret kl. 22.57: Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser på Twitter, at motorvejen er åben igen.

Torsdag aften klokken cirka 21.30 er en tysk indregistreret varevogn med to voksne og syv teenagere kørt galt på Sønderjyske Motorvej.

Motorvejen er spærret frem til cirka klokken 22.40, oplyser vagtchef Nikolaj Hølmkjær, Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

– Jeg har ikke så mange oplysninger på ulykken. Men der skulle ikke være alvorlig personskade. Ifølge folkene derude, så er det mest knubs og skrammer, siger vagtchefen.

Af endnu ukendte årsager påkørte den tyske varevogn et skilt – og der ligger efterfølgende en del jord og skilte-rester på kørebanen, som nu skal fjernes, før trafikken igen kan komme til at glide.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu