ANNONCE

Mountainbikeryttere i chok: -Det er ikke tilfældigt

24. oktober 2020 16:05 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En mountainbikerytter er sendt på skadestuen efter at være kommet til skade. Ligner en bevidst vanvids-handling.

Mountainbikeryttere i chok: -Det er ikke tilfældigt
Mountainbikerytteren efter sin skade. Ifølge Jon slot Hansen så det meget værre ud, før blodet fra ansigtet blev fjernet. Foto: Jon Slot Hansen

Jon Slot Hansen er i chok efter han og en flok kunder fra hans fitnesscenter Apollo Fitness i Vejle lørdag formiddag var i Urhøj Skov ved Vejle for at køre mountainbike. En hyppig begivenhed, der lørdag blev skændet af en voldsom oplevelse, fortæller han Newsbreak.dk.

– Vi er ude at køre, og pludselig opdager vi, at en af rytterne ikke længere er med os. Vi finder ham, og han er væltet af cyklen og bløder i ansigtet, siger Jon Slot Hansen ved 14.30-tiden.

Rytteren er kørt ind i en nylonlignende snor, der var spændt ud mellem to træer på tværs over den sti, hvor både mountainbikeryttere og gående nyder skoven. Snoren er næppe havnet der ved et tilfælde, og Jon Hansen vil gerne advare andre.

– Det er ikke noget, vi har oplevet herude før, og det er vigtigt at vide, hvis nu andre kommer på de kanter. Selv for en gående eller løbende kan det jo ende helt galt med sådan en snor, siger han.

Skåret op

Den mandlige rytter, der lørdag kom til skade, gik det således, at han med fuld fart kørte direkte ind i snoren, der skar huden op på næseryggen. Efterfølgende falder han af cyklen og slår sig. Han er taget på skadestuen for at blive tilset, fortæller Hansen.

– Alle var vi helt i chok bagefter. Jeg ved ikke, hvad det er for noget. Måske er det nogen, der er sure over, vi kører her, siger han.

Episoden fandt sted omkring klokken klokken 10.30 lørdag, og efter den voldsomme episode lagde fitnesscenter-ejeren et opslag i en lokal Facebook-gruppe, fordi han gerne ville oplyse andre om, at der kan være flere snore i området, som folk kan komme galt afsted med.

– Vi kan jo ikke rigtig gøre noget, siger han og fortæller, at den tilskadekomnes plan er at melde episoden til politiet.

Til dig der har gjort det, tænk dig lige om en ekstra gang“, skriver Hansen i opslaget på Facebook.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu