Mug-mistanke: Pålæg kaldes tilbage

22. august 2019 20:00 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der er opdaget gule pletter på den.

Mug-mistanke: Pålæg kaldes tilbage
Har du den tilbagekaldte hamburgerryg i køleskabet, skal du smide den ud eller levere den tilbage. Modelfoto: Colourbox.
Del:

Det kan være mug, det kan være et krydderi, der er ekstra fremtrædende.

Det har det ikke i løbet af torsdag aften at fastslå. Derfor tilbagekalder Coop nu pakninger med hamburgerryg; der er nemlig konstateret gule pletter på den.

– Det er på baggrund af en kunde og en butik, siger Malene Teller Blume, kvalitetschef ved Coop Danmark, til Newsbreak.dk.

Hun fortæller videre, at producenten, ZM Nove Sp. Zo.o., også i referenceprøver kunne se nogle pakker med pletterne..

– Da vi ikke ved, hvad det er, kræver lovgivningen, vi trækker den tilbage, siger Malene Teller Blume.

Pakningerne indeholder 100 gram, har EAN: 7340011402985 og ‘Bedst før datoer’: 27.08.2019, 28.08.2019, 30.08.2019.

Solgt i hele landet

De er solgt i Kvickly, Super Brugsen, Dagli/lokalbrugsen, Fakta og Coop.dk mad.

– I hele landet, siger kvalitetschefen.

Du kan kassere hamburgerryggen eller levere tilbage til den butik, hvor den er købt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu