Mugrisiko får vanilje tilbagekaldt

25. juni 2019 22:05 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Forbrugere bør ikke bruge produktet.

Salling Group tilbagekalder tirsdag, via Fødevarestyrelsen, i en pressemeddelelse, et parti Tahiti vaniljestænger. Det sker, fordi der er konstateret mug (altså skimmel) i produktet.

Den tilbagekaldte fødevare har følgende data: 

Tahiti vaniljestang

Emballage størrelse: 1 vaniljestang i rør
Bedst før dato: 30/9-2021
EAN stregkode: 5708294005569

Produktet er solgt i Bilka- og Føtex-butikker landet over.

Skimmelvækst i fødevaren betyder, at mennesker ikke bør bruge det som fødevare.

Hvis man har købt produktet, bør man levere det tilbage, eller smide det ud.

Newsbreak.dk forsøger at få en kommentar fra Salling Group.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu