ANNONCE

Mulig rekord: Kører på baghjul med 175 km/t

18. august 2020 10:48 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Stuntkører håber, at hans vilde præstation bliver optaget i rekordbog.

Den britiske stuntkører Jonny Davis har begået noget af en bedrift, som han håber er nok til at kunne blive optaget i Guinness’ rekordbog.

Med svimlende 175,785 kilometer i timen kørte han på motorcyklens baghjul i mere end 200 meter, og det er ny verdensrekord for hurtigste motorcykelkørsel på baghjulet.

Rekorden blev filmet, og der blev taget officiel tid. Nu skal materialet sendes til Guinness World Records, der skal vurdere det.

Bliver rekorden accepteret, slår Davis dermed den nuværende rekord, som irske Enda Wright satte i 2008. Han kørte 200 meter eller længere med 173 kilometer i timen og stejlede på sin motorcykel.

Over artiklen kan du se Jonny Davis’ vilde kørsel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu