ANNONCE

Mødre skader og dræber deres egne børn

12. november 2018 15:18 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Münchausen by proxy er en sygdom, hvor forældre - oftest mødre - skader deres egne børn for at opnå opmærksomhed og sympati. I nogle tilfælde går det helt galt.

Münchausen by proxy, Münchausensyndrom, Münchausen syndrom by proxy eller simpelt og ret Münchausen.

Alle dækker de over et helt specielt syndrom, hvor forældre, oftest mødre, skader deres børn for at få opmærksomhed og sympati fra omgivelserne.

I andre tilfælde opdigter personer egne sygdomme – med samme formål.

Fænomenet blev første gang beskrevet i 1951, skriver Birgitte Brun, chefpsykolog på Sct. Hans Hospital, om fænomenet.

Børnelægen Roy Meadow beretter i 1977 i The Lancet om to børn, han havde fået henvist med urinvejssymptomer:

En seksårig piges mor havde opdigtet historien og samtidig manipuleret med urinprøverne. Barnet blev undersøgt og behandlet forskellige steder.

I det andet tilfælde, som omhandlede en 15-årig gammel dreng, fik en fatal udgang. Moderen havde forgiftet ham med salt. Han overlevede ikke.

Fire kriterier

At i hvert fald pigen blev undersøgt hos flere lægecentre, er ikke unormalt, angiveligt for, at de falske sygdomme ikke skal opdages ved gentagne besøg samme sted.

Der berettes om fire kriterier, blandt andet at sygdommen er opfundet, den voksne nægter kendskab og symptomerne ophører, når barnet bliver skilt fra forælderen.

Ifølge Birgitte Brun har små børn størst risiko for at blive udsat for Münchausen by proxy, da de ikke selv kan fortælle, hvis moderen gør noget udover det sædvanligt.

Münchausen by proxy fra eventyr

Navnet Münchausen by proxy stammer fra R.E. Raspes beskrivelser af Baron von Münchhausens rejser. Og ikke mindst de meget fantasifulde fortællinger fra disse rejser. Løgnagtig, er nok et mere dækkende ord.

I 2015 blev den dengang 27-årige Lacey Spears idømt “20 år til livsvarigt fængsel” for at have slået sin fem-årige søn ihjel – en sund dreng, hvis sygdom blev påført af moren.

Hun gav ham en dødelig mængde salt gennem en sonde, mens hun skrev om hans sygdom på sin blog og på Facebook.

– Hun blev ved med at omtale ham som syg på grund af sit bizarre behov for opmærksomhed. Hun brugte sonden som et drabsvåben, sagde anklageren dengang.

Flere tilfælde

Psykolog Anne-Kari Torgalsbøen fortæller til Forskning.no om en mor, der henvendte sig til hospitalet med sit barn, der havde vejrtrækningsproblemer.

– Senere fandt man ud af, at moren havde holdt en pude for barnets mund og næse, så barnet var tæt på at blive kvalt, siger Torgalsbøen.

En anden sag handler om en mor, der altså for at få opmærksomhed og sympati, meldte sig ind i en sorggruppe, for forældre, der havde mistet et barn. Hun indrømmede senere, selv at have slået det ihjel.

– Det er tragisk, at et voksent menneske vil påføre skade på sig selv. Men mishandling af et forsvarsløst barn er en kriminel handling, hvor barnet i værste udfald dør, siger Anne-Kari Torgalsbøen.

Torgalsbøen mener også, at man i højere grad skal undersøge, om vuggedød kan skyldes lignende mishandlinger.

Uvidende partner

Ifølge Netdoktor.dk har studier vist, at mødre, der udsætter deres børn for grusomhederne ofte har en fortid med misbrug eller selvskade. De kan også tidligere have mistet et barn.

Partneren er altid fuldstændig uvidende om overgrebene.

“Münchausen by proxy er en meget alvorlig tilstand og skal indberettes som børnemishandling”, skriver Netdoktor.

Film om Münchausen by proxy

Der findes flere film om emnet.

En af dem er ‘Mommy Dead And Dearest’.

Den handler om 23-årig Gypsy Blanchard, der hele sit liv havde siddet i kørestol – uden at være i stand til at gå. Det skulle vise sig, at hendes mor havde løjet hende syg.

Det kom frem, da Gypsy Blanchard skulle i retten. Anklaget for at have slået sin mor ihjel. Hun ankom nemlig oprejst og gående.

Den kan ses hos HBO.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu