ANNONCE

Musikalsk geni død

25. december 2020 12:18 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Ivry Gitlis begyndte allerede at spille violin, da han var fem.

Musikalsk geni død
Ivry Gitlis var en af det 20. århundredes helt store muikalske virtuoser. Foto: BERTRAND LANGLOIS / AFP / Scanpix

Ivry Gitlis, en af den klassiske musiks store genier, er død. Han blev 98 år gammel.

Det skriver BBC.

Dødsårsagen fremgår ikke.

Gitlis, født i Haifa i Israel i 1922, fik sin første violin som femårig, og der fra gik det ellers slag i slag.

Da han var ni mødte han Bronislaw Huberman, ophavsmanden til Israels symfoniorkester. Han så, at drengen var noget specielt og samlede penge ind, så han som 11-årig kunne begynde på konservatoriet i Paris.

Som 13-årig fik han konservatoriets fineste udmærkelse.

Da 2. verdenskrig brød ud flygtede jøden Gitlis til London, hvor han håbede at tilslutte sig Storbritanniens luftvåben. Han endte dog med at arbejde i militærlejre, på hospitaler og på ammunitionsfabrikker.

Brød grænser ned

Efter 2. verdenskrig blev Gitlis i 1955 den første israelske musiker, der spillede i Sovjetunionen. Samme år spillede han sin første koncert i USA.

Foruden at have spillet med de bedste symfoniorkestre verden over, har Gitlis også spillet med blandt andre Rolling Stones.

I sine senere kastede Gitlis sig ind i kampen for fred mellem Israel og Palæstina. Han fungerede også som goodwill ambassadør hos FN.

Gitlis døde i Paris, hvor han havde boet siden 1960’erne.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu