Musikalsk pionér fundet død i sit hjem

6. april 2018 19:29 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Velkendt og -anset jazzmusiker død. Han blev 89 år gammel.

Musikalsk pionér fundet død i sit hjem
Cecil Taylor - her fotograferet i 1981 - er død. Han blev 89 år gammel. Arkivfoto: Scanpix

Jazzpianisten Cecil Taylor var i 1950’erne med til at revolutionere jazzgenren som en foregangsmand i det, der ultimativt endte som free jazz og avantgarde. Han har inspireret bands og kunstnere som Yo La Tengo og Deerhoof, der offentligt har gjort det faktum til kende.

Det skyldes dog triste årsager. Cecil Taylor er nemlig død, skriver New York Times blandt andre. Den velansete, -kendte og -renommerede musiker blev 89 år gammel.

Pianisten blev fundet død i sit hjem i Brooklyn torsdag, og dødsårsagen er endnu ukendt. New York Times har fået bekræftet dødsfaldet ved Adam C. Wilner, der var Taylors værge. Avisen skriver, at venner af Taylor har sagt, at kendissens helbred har lidt i noget tid.

Selv om det aldrig blev til det helt store gennembrud for Taylor – heller ikke i Danmark – så anses han og kollegerne John Coltrane og Albert Ayler for at være ekstremt vigtige historiske punkter i musikhistorien.

Den rolle bragte trods den manglende gennemslagskraft Taylor til Danmark, hvor han nogle gange optrådte på legendariske Montmarte i København. Sågar indspillede han en live-plade her. Den blev udgivet i Danmark i 1963.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu