Myndighed: Hundemad kan give hjertesygdom

29. juni 2019 13:55 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Det amerikanske fødevareagentur, FDA, advarer nu mod 16 mærker af hundefoder.

Del:

Det amerikanske fødevareragentur, FDA, advarer nu mod 16 mærker af hundefoder, der ifølge agenturet kan sættes i forbindelse med en stigning i tilfælde af hjertesygdomme hos dyr.

Det skriver CBS News. Samtidig fortsætter granskningen af mere end 500 tilfælde af hundesygdommen DCM – dilateret kardiomyopati – hos hunde, der har spist disse mærker.

Mange af dem kan købes enten i danske butikker eller hos netbutikker, der leverer til Danmark.

DCM kan forårsage fremkomst af et markant forstørret hjerte med pumpesvigt, oplyser Københavns Universitet.

Steven Solomon, direktør hos FDAs center for veterinærmedicin siger i en pressemeddelelse, at han godt ved, nyheden kan være chokerende:

– Det ved vi. Det kan være ødelæggende at få at vide, at ens tidligere raske dyr har en potentielt livstruende sygdom som DCM, siger han.

Allerede sidste år fortalte FDA om problemet, men specificerede ikke, hvilke typer hundemad, der var tale om. Dengang sagde de, at det handlede om kornfrit foder, og foder med ærter, linser, kartofler og lignende hovedingredienser.

Producenter afviser

Flere af de firmaer, FDA retter sine beskyldninger imod, svarer tilbage.

Firmaet Zignature, der ifølge FDA står for næstflest tilfælde, afviser blankt:

– Parallelt med FDAs undersøgelse har vi foretaget vores egen, uafhængige undersøgelse. Vi har ingen forbindelser fundet mellem vores højkvalitets hundefoder og nogen af de ting, der karaktiserer DCM, svarer Zignature.

Artiklen fortsætter under videoen

Det samme gælder firmaet Champion, der ejer Arcana og Orijen. De samarbejder med andre firmaer om en undersøgelse, der skal klarlægge fremkomsten af sygdommen.

De siger samstemmende, at deres hundefoder er sikkert.

The Pet Food Institute, en paraplyorganisation der repræsenterer 98 % af hundefoder-producenterne i USA, siger det samme.

De har samarbejdet med ernæringseksperter, produktsikkerhedseksperter og dyrlæger i mere end et år – og de siger, at de ikke har fundet sammenhænge mellem ingredienserne og DCM.

The Pet Food Institutes skrivelse kan findes her.

Tidligere på året kom det frem, at hundemad, der kunne give nyresvigt, var solgt i Danmark: Din hund er i fare: Farlig hundemad solgt i DK

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu