ANNONCE

Myndigheder plukker gældsplagede borgere

4. januar 2021 21:31 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

De troede lige, at de skulle have penge tilbage i skat, men i stedet fik de en lang næse

Gældsstyrelsen har nappet hele eller dele af den overskydende skat fra 364.000 danskere og brugt pengene på at dække den gæld, som de skyldte det offentlige.

Cirka 3,4 millioner borgere havde i 2020 grønne tal på årsopgørelsen.

Men den gruppe, som skyldte penge til det offentlige, endte med at få en lang næse. Gældsstyrelsen har nemlig modregnet gælden.

Modregning er fortsat et af vores stærkeste kort på hånden. Det giver os en effektiv mulighed for fx at bruge den overskydende skat, der ellers ville være blevet udbetalt, til at afdrage på skyldnernes gæld. På den måde sikrer vi, at gælden til det offentlige bliver nedbragt, inden skyldnerne får penge i hånden,” oplyser direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh, i en pressemeddelelse.

I alt rendte borgernes gæld op i 2,2 milliarder kroner.

6.100 hver

I gennemsnit skulle den enkelte skatteyder af med 6.100 kroner.

Det er et omfattende og krævende stykke arbejde, men det betaler sig, når vi så efterfølgende kan tilbageholde og modregne de overskydende skatter, og på den måde få hentet penge ind på vegne af vores mange offentlige kreditorer,” påpeger Lars Nordahl Lemvigh i pressemeddelelsen.

Gælden stammede for eksempel fra ubetalte bøder, gammel restskat eller manglende underholdsbidrag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu