ANNONCE

Mystisk sag mørklagt af politiet

8. februar 2021 09:24 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

To adresser i Holbæk var centrum for en langvarig aktion i weekenden. Politiet holder mandag fortsat kortene tæt til kroppen

Gennem mere end et døgn – fra lørdag klokken 19 til sent søndag aften – var politiet til stede ved to adresser i Holbæk i weekenden.

Lørdag aften omkring klokken 19 ankom et større antal kampklædte betjente og kriminalteknikere til Apotekerhaven.

Søndag eftermiddag ankom så en del betjente til en adresse på Anders Larsensvej.

Newsbreak.dk forsøgte weekenden igennem at blive klogere på, hvad politiet lavede på stedet.

Uden held. Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, har weekenden igennem fastholdt, at man ingen kommentarer har til sagerne.

Ingen grund til bekymring

Det samme gentager han mandag over for Ritzau:

– Jeg kan sige lige så lidt i dag, som vi kunne i går, siger Martin Bjerregaard til Ritzau.

Det eneste, Martin Bjerregaard hidtil har kunnet sige, er, at der ingen grund til bekymring er for borgerne.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu