Mystisk uheld: Motorvej er helt spærret

4. juli 2019 05:51 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Der er torsdag tidlig morgen helt spærret på en strækning på Sønderborgmotorvejen på grund af et uheld.

Opdatering klokken 06.13: Motorvejen er igen åbnet for trafik.

Torsdag morgen har politiet spærret Sønderborgmotorvejen i retning mod Sønderborg mellem frakørsel 15 Søgård og frakørsel 14 Gråsten.

Det bekræfter vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, overfor Newsbreak.dk.

– Vi får en anmeldelse om, at der holder en bil på tværs ude på motorvejen. Føreren er forsvundet fra stedet, og det er ikke lykkedes os at finde vedkommende, selvom vi har været ude med hunde. Så vedkommende er formentlig blevet samlet op af en anden bil derude, siger Søren Strægaard.

Bilen er fjernet

Vagtchefen oplyser klokken 5.40 torsdag morgen, at bilen netop er blevet fjernet fra stedet.

– Der er noget olie på vejen, vi skal have fjernet først, så vi opretholder afspærringen lidt endnu, siger han.

Ifølge Vejdirektoratet forventes det, at motorvejen bliver genåbnet klokken 6.30.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu