ANNONCE

Nabo redder kvinde fra brand

6. december 2020 19:06 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Østjyllands Politi har indstillet en nabo til en dusør.

Efter en brand i et rækkehus i Aarhus-bydel søndag morgen er en nabo blevet indstillet til en dusør af Østjyllands Politi. Det oplyser politiets vagtchef til Ritzau. Naboen reddede en kvindelig beboer ud af det brændende hus.

Den kvindelige beboer af huset på Johannes Ewalds Vej i Åbyhøj råbte på hjælp, og det opsnappede manden, der fik andre til at ringe 112, før han selv efterfølgende reagerede prompte ved at løbe ind i det brændende hus og får trukket kvinden ud.

Branden startede formentlig i en juledekoration, forklarede politiet søndag morgen til Newsbreak.dk. Kvinden pådrog sig nogle slemme forbrændinger flere steder på kroppen, men var ikke i livsfare. Det skyldes garanteret mandens kølige overblik.

– Havde han ikke grebet ind, kunne hun være omkommet. Det er virkelig flot arbejde, siger vagtchef René Ludvig til Ritzau søndag eftermiddag.

Der var så godt gang i flammerne, at betonen slog revner, og flere ruder blev blæst ud. Branden blev anmeldt klokken 8.09.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu