Naboer rystet over royalt par: -Aldrig hørt noget lignende

27. juli 2019 17:08 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Hertugen og hertuginden af Sussex er i den grad flyttet ind i Frogmore Cottage, og det mærker naboerne lidt rigelig.

Del:

Det royale powerpar, der nu kendes som hertugen og hertuginden af Sussex, har i forvejen fået på puklen for at være for private, efter deres giftemål og fødslen af sønnen Archie.

Nu er det imidlertid nået et helt nyt lavpunkt, for nu har parret også fået forundrede og voldsomt berørte naboer på nakken, skriver den britiske avis The Sun. 

Striden skyldes, at Harry og Meghans nye naboer til huset Frogmore Cottage, som parret flyttede ind i sammen tidligere på året, har været indkaldt til en særlig opremsning af regler for, hvordan de må gebærde sig over for deres nye royale naboer.

Det er ikke småting. En talsmand fra Buckingham Palace bekræfter, at en orientering af naboerne er fundet sted, og at vedkommende måske har været lidt for kontant.

Nul og niks

For eksempel, skriver The Sun på baggrund af kilder, der var til stede ved “briefingen” af naboerne, at man som nabo ikke må henvende sig til parret helt generelt. Man må heller ikke røre ved deres hunde.

Det er heller ikke tilladt at bede om at se deres baby, og man skal absolut ikke byde sig til som babysitter for at hjælpe parret. Sådan set er det ifølge avisen heller ikke i orden at putte noget i deres brevkasse.

Den noget kontante melding har fået naboerne til at gå i oprør. For det er for dem komplet uhørt.

– Det er helt ekstremt. Vi har aldrig hørt noget lignende. Vi får ikke instrukser om, hvordan vi skal opføre os, når dronningen er i nærheden. Hende må vi gerne hilse på, siger en.

Historien bliver des mere fjollet, fordi alle Harry og Meghans naboer er ansatte i det britiske kongehus.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu