ANNONCE

Antallet af indlagte slår ny rekord

10. november 2020 06:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Antallet af indlagte covid-19-patienter er den seneste måned steget 73 procent i USA til rekordmange 58.982.

Antallet af indlagte slår ny rekord
Med 59.000 Covid-19-indlagte har USA nu slået ny rekord. Arkivfoto: Scanpix.

Mandag var der næsten 59.000 covid-19-patienter indlagt på hospitaler på tværs af USA. Det er landets hidtil højeste antal indlagte covid-19-patienter under pandemien.

Det viser en opgørelse fra nyhedsbureauet Reuters.

I løbet af de seneste 30 dage er antallet af mennesker med coronavirus, som bliver indlagt på hospitalet, steget med omkring 73 procent.

Mandag var der således 58.982 mennesker indlagt på et hospital i USA med covid-19. Det er flere end den hidtidige rekord, der blev sat 22. juli med 58.370 indlagte covid-19-patienter.

For sjette dag i træk registrerede USA mandag flere end 100.000 nye smittetilfælde.

USA er dermed fortsat det land i verden, der er hårdest ramt af pandemien målt på antal smittede.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu