ANNONCE

Narkobilist dømt for trafikdrab på 12-årig pige

21. januar 2020 13:03 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En 50-årig mand er tirsdag blevet dømt for uagtsomt manddrab ved Retten i Hjørring.

En kun 12-årig pige blev 11. november dræbt, da hun blev påkørt af en bil, mens hun var på vej i skole på et el-løbehjul.

Tirsdag er en 50-årig mand blevet idømt et år og fire måneders fængsel for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Det skriver Nordjyske.

Artiklen fortsætter under videoen

Ulykken skete den 11. november 2019 på Brøndenvej i nordjyske Østervrå klokken 07.27. Pigen blev med eskorte kørt til Aalborg Universitetshospital, hvor hun godt klokken samme morgen 9 blev erklæret død.

Bilisten har gennem retssagen erkendt sig skyldig i sagen og fortalte i retten, at han ikke så pigen:

– Der kom en modkørende, og lige efter den passerede mig, hørte jeg et knald. Jeg troede, jeg havde ramte et rådyr. Så jeg bakkede og stod ud, og så lå der en lille pige der, forklarede den 50-årige ifølge Nordjyske.

Påvirket

Da ulykken skete blev manden anholdt under mistanke for at have været alkoholpåvirket, skrev Newsbreak.dk 11. november.

Resultatet af blodprøven viste sig dog at være endnu værre.

Den slog ud for både amfetamin og cannabis.

Den 50-årige har selv afvist at have været påvirket af amfetamin, men vedkendte sig at have røget pot to dage før ulykken.

Manden modtog dommen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu