ABBA-stjerner nægtede at barbere sig

Voyage koncert-projektet var ved at kuldsejle på grund af skægvækst

Udgivet Opdateret

Det var et rent stjernetræf, da der torsdag var premiere på rækken af de såkaldte ABBA Voyage-koncerter i London.

Koncerterne afvikles med et stort liveband samt de fire ABBA-medlemmer, Björn Ulvaeus, Agnetha Fältskog, Benny Andersson og Anni-Frid Lyngstad som digitale figurer, 'ABBAtars', der er designet ud fra, hvordan medlemmerne så ud i 1979.

Ikke særligt samarbejdsvillige

Men rent faktisk var hele projektet tæt på at kuldsejle.

Det fortæller Benny Anderssons søn, Ludvig Andersson, der er ansvarlig for det digitale til Aftonbladet.

For hverken hans far eller Björn Ulvaeus var særligt samarbejdsvillige.

- Alt var ved at blive aflyst. De skulle fjerne skægget i forbindelse med den digitale proces, fordi man ikke kan 'fange' en ansigtsform, når der er skæg. Men de nægtede, siger Ludvig Andersson. 

Tæt på at give op

Han fortæller også, at han var tæt på at give op og gå sin vej.

- Jeg nærmest tiggede dem om at barbere sig, og der skulle virkelig meget overtalelse til, siger han.

Det lykkedes dog for Ludvig Andersson og hans team at overbevise stjernerne til sidst.

De fire ABBA-stjerne, fra venstre Björn Ulvaeus, Agnetha Fältskog, Anni-Frid Lyngstad og Benny Andersson, på den røde løber torsdag i London . Som man kan se, så var skægget blevet genetableret hos de to herrer.
De fire ABBA-stjerne, fra venstre Björn Ulvaeus, Agnetha Fältskog, Anni-Frid Lyngstad og Benny Andersson, på den røde løber torsdag i London . Som man kan se, så var skægget blevet genetableret hos de to herrer.
Powered by Labrador CMS