Afsløring: Prinsesse flytter

Sofia træder nu i sin storesøsters fodspor

Udgivet Opdateret

Det spanske kongehus røber nu i en pressemeddelelse de nære fremtidsplaner for 16-årige prinsesse Sofia.

Hun er fra den kommende sommer blevet optaget på den gymnasiale uddannelsesinstitution, hvor også hendes ældre søster, kronprinsesse Leonor, studerer.

UWC Atlantic College i Wales

- Deres majestæter kongen og dronningen meddeler, at hendes kongelige højhed prinsesse Sofia ligesom prinsessen af Asturien, er blevet optaget på det internationale studieprogram på UWC Atlantic College i Wales, Storbritannien, står der i pressemeddelelsen.

Det fremgår også, at der er tale om et 2-årigt uddannelsesforløb, der omfatter både naturvidenskabelige og litteraturfaglige fag, og at forløbet starter i slutningen af august eller starten af september.

En royal favorit

UWC Atlantic College er en yndet uddannelsesinstitution blandt europæiske kongefamilier.

Ud over kronprinsesse Leonor går også hollandske prinsesse Alexia på skolen og tidligere har blandt andre belgiske kronprinsesse Elizabeth studeret samme sted. 

Prinsesse Sofia, til højre i billedet, ses her sammen med sine forældre og kronprinsesse Leonor.
Prinsesse Sofia, til højre i billedet, ses her sammen med sine forældre og kronprinsesse Leonor.
Powered by Labrador CMS