Alvorligt syg

Celine Dion har måttet aflyse sin forestående turné som følge af alvorlig sygdom

Celine Dion har aflyst en række koncerter som følge af sygdom
Celine Dion har aflyst en række koncerter som følge af sygdom
Udgivet Opdateret

Den verdensberømte sangerinde Celine Dion har været nødt til at aflyse sin forestående 'Courage World Tour', der ellers var planlagt til at begynde i marts i år.

Det oplyser sangerinden selv på sin hjemmeside.

Aflysningen skyldes, at Celine Dion døjer med 'alvorlige og vedvarende muskelspasmer', hvilket forhindrer hende i at optræde.

- Jeg havde virkelig håbet, at jeg ville være klar igen nu, men åbenbart må jeg være mere tålmodig og følge den kur, som mine læger har ordineret, udtaler Céline Dion blandt andet i pressemeddelelsen og fortsætter:

- I mellemtiden er jeg blevet meget rørt over alle de opmuntrende ord fra dem, som har skrevet til mig på sociale medier Jeg mærker jeres kærlighed og støtte, og det betyder alverden for mig.

I alt er 16 koncerter blevet aflyst.

De skulle alle være afviklet i USA og Canada.

Powered by Labrador CMS