Arrangerede begravelsen: Så røg kortet

Den højtstående adelsmand må ikke køre bil i et halvt år

Udgivet Opdateret

Hertugen af Norfolk, Edward Fitzalan-Howard, som var med til at arrangere dronning Elizabeths begravelse, har dummet sig gevaldigt. 

Han har nemlig mistet sit kørekort efter blandt andet at have kørt over for rødt.

Hertugen har fået forbud mod at køre i et halvt år.

Det skriver VG.

Snakkede i telefon med konen

Den højtstående adelsmand blev stoppet af politiet, da han i sin BMW kørte over for rødt lys i London tilbage i april i år. Her opdagede politiet, at han snakkede i mobiltelefon under kørslen. 

Siden hen har Edward Fitzalan-Howard forklaret, at han snakkede med sin kone.

Forsøgte at slippe for straf 

I retten i London mandag erkendte hertugen sig skyldig i færdselsovertrædelserne. Men han forsøgte skam alligevel at slippe for straffen.

Edward Fitzalan-Howard argumenterede for, at han grundet særlige omstændigheder - nemlig at han har ansvaret for den forestående formelle kroning af kong Charles - skulle have lov til at beholde kørekortet.

Men den gik altså ikke.

Powered by Labrador CMS