Baldwin bryder sammen i gråd

Jeg troede, at fotografen besvimede, fortæller Alec Baldwin i gribende TV interview

Udgivet Opdateret

Den amerikanske skuespiller Alec Baldwin er stadig så hårdt præget af  skudepisoden, som kostede en filmfotograf livet, at han brød grædende sammen i et TV interview forleden.

63-årige Baldwin afviser blankt, at han er ansvarlig for,  at den 42-årige filmfotograf Halyna Hutchins mistede livet under optagelserne til cowboyfilmen Rust.

- Jeg ville aldrig pege på nogen med et våben og trykke af. Aldrig, fastslår skuespilleren i ABC interviewet.

Alec Baldwin siger, at han er udmattet og nu er komplet ligeglad med sin egen karriere.
Alec Baldwin siger, at han er udmattet og nu er komplet ligeglad med sin egen karriere.

Baldwin fortæller, at han trak hanen tilbage på pistolen. Da han slap den, fløj kuglen ud og dræbte fotografen.

Han havde ingen anelse om, at der overhovedet befandt sig en patron i pistolen.

Forstod det ikke

I begyndelsen var Baldwin slet ikke klar over, at fotografen styrtede omkuld på grund af skuddet.

- Jeg troede, at hun besvimede.

Filmfotograf Halyna Hutchins.
Filmfotograf Halyna Hutchins.

Baldwin fortæller også, at han nu er komplet ligeglad med sin karriere. Det er uvist, om han nogensinde vender tilbage til skuespilleriet.

- Jeg er udmattet. Jeg skal være der for mine børn. Min familie betyder alt for mig, fastslår Alec Baldwin.

Der er ikke rejst sigtelser mod nogen endnu.

Powered by Labrador CMS