Charlene har fået nok

Fyrstinden tager afstand fra rygter om problemer i ægteskabet

Udgivet Opdateret

Rygter om krise i ægteskabet mellem fyrst Albert og fyrstinde Charlene er nærmest blevet hverdagskost.

Senest har det forlydt, at en skilsmisse er lige om hjørnet, og at Charlene skal flytte fra Monaco til Schweiz.

Har tilsyneladende fået nok

Nu har Charlene tilsyneladende fået nok og tirsdag kommenterede hun på rygterne, som hun kalder ondsindede, overfor pressen under et arrangement ved Monte-Carlo Fashion Week.

Det skriver blandt andet People.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at nogle medier spreder sådanne rygter, forklarede hun og benyttede også lejligheden til at hylde sin mand, som hun benævnte som sin beskytter. 

- Vi taler om og diskuterer disse skadelige artikler, og han gør alt for at beskytte mig og vores børn, sagde Charlene.

Overvåges af medierne

Hun gjorde samtidig klart, at de jo bare er mennesker, og at de som alle andre har udfordringer.

- Forskellen er bare, at vi bliver overvåget af medierne, og at selv vores mindste tegn på 'svaghed' bliver beskrevet, lød det fra fyrstinden.

Fyrstinde Charlene tager nu bladet fra munden og taler om skilsmisserygter, som hun kalder ondsindede.
Fyrstinde Charlene tager nu bladet fra munden og taler om skilsmisserygter, som hun kalder ondsindede.
Powered by Labrador CMS