Christian Eriksen i rørende gestus

Den danske fodboldstjerne, som kollapsede i Parken under EM, donerer nu penge til opførelsen af et bosted for unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse

Christian Eriksen spæder penge til etableringen af et nyt bosted i Middelfart.
Christian Eriksen spæder penge til etableringen af et nyt bosted i Middelfart.
Udgivet Opdateret

Christian Eriksen og hans hustru Sabrina Kvist Jensen har valgt at donere pengebeløb til et bosted for unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, som skal etableres i Middelfart på Fyn. 

Det er Pia Becker, projektleder for "Det gode liv", der har fortalt TV2 Fyn, at Christian Eriksen har doneret pengene.

- Det betyder rigtig meget, fordi han vil rigtig gerne den her målgruppe. Han er en ven af folket, og han glemmer ikke sine venner. Jeg er helt sikker på, at han vil komme og kigge, når han kan og har tid, siger hun til TV2 Fyn. 

Kender Eriksen fra fodboldklub

Bostedet skal huse unge mellem 18 og 30 år, hvor de skal kunne få hjælp til madlavning, havearbejde, indkøb og andre daglige gøremål.

Pia Becker kender godt Christian Eriksen, da hun træner fodboldklubben MG & BK, som har samme målgruppe, hvor den 29-årige landsholdsspiller er ambassadør. 

De to har været været i dialog om projektet gennem flere år, oplyser Pia Becker. 

Så dyrt bliver det

Ifølge Pia Beckers egne beregninger vil det kræve omkring 50 millioner, hvis bostedet skal kunne huse 14 beboere. Hun har derfor brug for investorer. 

Det står ikke klart, hvor stort beløb, Eriksen har doneret. 

Powered by Labrador CMS