Den royale fødselslæge er død

Han hjalp blandt andet, da prins Christian kom til verden

Udgivet Opdateret

Den kongelige fødselslæge og tidligere klinikchef på Rigshospitalet Morten Hedegaard er død.

Det skriver Politiken.

Han har blandt andet hjulpet til med fødslen af kronprins Christian, kronprinsesse Marys tvillingfødsel af prinsesse Josephine og prins Vincent og prinsesse Maries fødsler.

Morten Hedegaard sov ifølge Politiken stille ind torsdag den 19. januar i en alder af 62 år efter flere års kræftsygdom.

Smækkede med døren

Han var ifølge avisen en af landets førende obstetrikere.

- Vi har mistet en højt skattet kollega, en ildsjæl, et stort menneske og et lægefagligt forbillede, skriver Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi i en udtalelse på sin hjemmeside.

I 2016 sagde han sit job op som klinikchef på Rigshospitalets fødeafdeling, på grund af hvad han selv beskrev som dårlige arbejdsbetingelser.

Fødselslægen Morten Hedegaard (til højre i billedet) er død. Her taler han efter prins Christians fødsel.
Fødselslægen Morten Hedegaard (til højre i billedet) er død. Her taler han efter prins Christians fødsel.
Powered by Labrador CMS