- Der bliver tomt og meget stille

Det er med gru, kronprinsesse Mette-Marit ser frem mod denne helt særlige dag

Udgivet Opdateret

Er der en dag, kronprinsesse Mette-Marit ser frem mod med gru, så er det dagen, hvor børnene alle er fløjet fra reden.

Det fortæller hun i NRK tv-programmet 'Året med kongefamilien'. 

Føler sig heldig

Kronprinsparret bor sammen med deres to fælles børn, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus på henholdsvis 18 og 17 år, på herregården Skaugum sydvest for Oslo, og kronprinsessen nyder at have børnene omkring sig.

-Jeg føler mig heldig at få lov til at være så tæt på dem, og frygter den dag, de flytter. Der bliver tomt og meget stille, siger hun i programmet. 

Lærer hver eneste dag

Hun kalder det en stor velsignelse at have sine børn omkring sig. 

- At være i deres liv, at følge dem og deres venner i alt, hvad de er i. Vi lærer så meget af dem hver eneste dag, siger hun. 

Prinsesse Ingrid Alexandra bliver student til sommer og prins Sverre Magnus går på andet år på gymnasiet.

Kronprinsesse Mette-Marit har desuden sønnen Marius Borg Høiby, han er 25 år, fra et tidligere forhold.

Norske kronprinsesse Mette-Marit
Norske kronprinsesse Mette-Marit
Powered by Labrador CMS