Død efter langt sygdomsforløb

Skuespilleren Volker Lechtenbrink er gået bort

Den tyske skuespiller Volker Lechtenbrink er gået bort 77 år gammel.
Den tyske skuespiller Volker Lechtenbrink er gået bort 77 år gammel.
Udgivet Opdateret

Den tyske skuespiller, singer-songwriter og regissør Volker Lechtenbrink er gået bort. 

Han døde omgivet af familien mandag den 22. november efter en lang periode med svær sygdom.

Det skriver blandt andet Bild.

Slog igennem som 14-årig

Volker Lechtenbrink medvirkede gennem karrieren i et hav af film og TV-serier, og havde også sit virke på og en stor kærlighed til  teaterscenen. 

Han fik sit store gennembrud allerede som 14-årig, da han i 1959 medvirkede i kult- og antikrigsfilmen 'Die Brücke'.

Det er fortællingen om en lille gruppe unge, der under krigens sidste dage i 1945, får den fuldstændig meningsløse opgave at forsvare en bro ved en landsby i Bayerischer Wald.

Med i populære TV-serier

Herhjemme vil mange også huske ham fra roller i populære TV-serier som 'Der Kommissar', 'Der Alte' og 'Tatort'.  

 Volker Lechtenbrink blev 77 år gammel.

Powered by Labrador CMS