Døde midt i sit eget radioprogram

Radioværten Tim Gough blev blot 55 år gammel

Udgivet Opdateret

Den britiske radiovært Tim Gough døde tidligt mandag morgen, mens han var i gang med at sende direkte morgenradio på 'GenX Radio Suffolk' i England.

Det skriver blandt andet Daily Mail.

Forsvandt pludselig

Ifølge mediet forsvandt lyden pludselig midt i en sang, og da musikken kom igen et par minutter senere, fortsatte programmet uden den populære vært.

Nogle timer senere kom radiostationens chef, James Hazell, så med en trist meddelelse til lytterne i et opslag på Facebook, som også indeholder et foto af afdøde.

Bekræftet af radiostationen

- Det er med det tungeste hjerte, jeg er nødt til at fortælle jer, at vores kære ven og morgenvært Tim Gough døde i morges, mens han præsenterede sit program. Vores kærlighed går til hans familie, skriver han blandt andet.

Tim Gough blev blot 55 år gammel.

Tim Gough blev blot 55 år gammel.
Tim Gough blev blot 55 år gammel.
Powered by Labrador CMS