Færdig som vært

Viaplay blander kortene til en ny omgang "Paradise"

Udgivet Opdateret

Når realityprogrammet "Paradise" byder gæster inden for i luksuriøse omgivelser i jagten efter en halv million, tager tv-værten Emil Olsen ikke længere imod deltagerne.

Efter to sæsoner sammen med medværten Olivia Salo er hans eventyr på "Paradise" slut.

Det oplyser han i et opslag på Instagram.

- Mit eventyr på "Paradise" er slut. 

Magisk

- Desværre kommer jeg ikke til at skulle stå for værtstjansen på de kommende sæsoner af "Paradise", skriver Emil Olsen og fortsætter:

- Det har været en magisk rejse og samtidig meget udfordrende. Jeg har altid elsket formatet. Men det er nu blevet tid for mig til at smutte.

Over for Ekstra Bladet fortæller Emil Olsen, at det er en fælles beslutning mellem ham og streamingtjenesten Viaplay, som sender "Paradise", og tilføjer, at der ikke er noget drama mellem parterne.

Er lettet

- For at være ærlig er jeg lettet. Jeg er glad for, at jeg ikke skal være væk i tre måneder fra min familie, venner og kæreste, siger han til avisen.

Olivia Salo fortsætter som vært på "Paradise", men altså uden Emil Olsen ved sin side.

- Det har været så magisk at dele denne rejse med dig, allerskønneste Emil. Du er en ener, skriver hun i en kommentar til Emil Olsens opslag.

- Jeg er så stolt af, at jeg har kunnet skrive historie for mit queermiljø og vist, hvem jeg er og spredt en masse farver - mere end der nogensinde har været, skriver Emil Olsen om sit exit som vært på 'Paradise'. Olivia Salo (tv) fortsætter på posten. (PR-foto).
- Jeg er så stolt af, at jeg har kunnet skrive historie for mit queermiljø og vist, hvem jeg er og spredt en masse farver - mere end der nogensinde har været, skriver Emil Olsen om sit exit som vært på "Paradise". Olivia Salo (tv) fortsætter på posten. (PR-foto).
Powered by Labrador CMS