Felix Smith groft udnyttet

Ukendt person udgiver sig for at være den populære vært med falske profiler på Instagram

Udgivet Opdateret

Den populære danske TV- og radiovært Felix Smith får i øjeblikket sit navn groft udnyttet på Instagram og via e-mails.

Det oplyser han selv i et opslag på sin ægte profil på det sociale medie.

Grænseoverskridende

Samtidig viser han også nogle eksempler på, hvad det er, der foregår.

- Det er grænseoverskridende at se min profil blive brugt til at kontakte kvinder og i nogle tilfælde skriver han også til dem på mail, skriver Felix Smith blandt andet.

Han gør også opmærksom på, at misbruget nu har udviklet sig i sådan en grad, at han finder det på sin plads at gøre opmærksom på det.

- Jeg havde besluttet, at han ikke skulle have denne opmærksomhed, men der er nu flere, der har kontaktet mig efter at have haft kontakt med Falske Felix, og der bliver gået langt over stegen, fortæller han.

Kommer med appel

Felix Smith, der har knap 75.000 instagramfølgere, benytter samtidig lejligheden til at opfordre folk til ikke at svare den falske profil.

Den populære TV- og radiovært Felix Smith får i øjeblikket sit navn misbrugt på sociale medier.
Den populære TV- og radiovært Felix Smith får i øjeblikket sit navn misbrugt på sociale medier.

 Og så appellerer han i øvrigt til, at man anmelder det til Instagram, hvis man opdager noget fordækt. 

Powered by Labrador CMS