Fik hjertestop på padelbanen

Patrizio Billio blev blot 48 år gammel

Udgivet Opdateret

Den tidligere italienske, professionelle fodboldspiller Patrizio Billio er gået bort. 

Han blev ifølge flere skotske medier ramt af et hjertetilfælde mandag, mens han spillede 'padel' med gode venner. 

Et produkt af AC Milan

Patrizio Billio var et produkt af den italienske storklub AC Milans talentudvikling.

Det var dog primært i britiske fodbold, han slog sine folder. 

Først for Premier Leaque klubben Crystal Palace og siden gennem flere sæsoner i først Dundee FC og dernæst Aberdeen i den bedste skotske liga.

Vendte tilbage til rødderne

I karrierens efterår tørnede han ud for forskellige, mindre italienske klubber inden han i 2011 vendte tilbage til AC Milan, hvor han blev tilknyttet som træner på klubbens talent-fodboldskole i Kuwait.

Patrizio Billio blev blot 48 år gammel.

Patrizio Billio ses her i aktion for Dundee FC i januar 2000.
Patrizio Billio ses her i aktion for Dundee FC i januar 2000.
Powered by Labrador CMS