For syg til at fortsætte

Den 79-årige musiker kan ikke spille mere, lyder det i en pressemeddelelse

Udgivet Opdateret

Legenden Rock Nalle med det borgerlige navn Roland Lyhr Sørensen har valgt at trække stikket. 

- Nalle har igennem flere år kæmpet med KOL og Parkinson, som forværres med tiden. For nylig har en lungebetændelse ydermere gjort den generelle sundhedstilstand dårligere, skriver hans management "We Do Music" i en pressemeddelelse. 

Er meget taknemmelig

Således har den 79-årige musiker optrådt for sidste gang. 

De seneste tre år har han optrådt sammen med Michelle Birkballe Band.

- Jeg er meget taknemmelig for de vidunderlige oplevelser, som jeg har fået igennem musikken – både i svære og gode tider, fortæller Rock Nalle selv.

Tiggede penge til heroin

I en årrække havde han personlige problemer og et stofmisbrug, men han gjorde comeback i 1996. Han har tidligere beskrevet, hvordan han i 15 levede i en "heroin-tåge".

Her levede han på gaden og tiggede penge til sit daglige fiks. 

Siden sit comeback har han spillet mere end 1000 koncerter.

Roland Lyhr Sørensen alias Rock Nalle trækker stikket, da han ikke længere kan optræde grundet sygdom.
Roland Lyhr Sørensen alias Rock Nalle trækker stikket, da han ikke længere kan optræde grundet sygdom.
Powered by Labrador CMS