Gift med sit livs kærlighed

Cykelikonet Lance Armstrong har omsider sagt ja til sin Anna

Udgivet Opdateret

Efter at have været kærester i hele 14 år, er det amerikanske cykel-ikon Lance Armstrong og Anna Hansen nu blevet gift.

Det fortæller han glædesstrålende i et opslag på Instagram.

- Den bedste dag nogensinde. Gift med mit livs kærlighed, indleder han opslaget, der er krydret med et foto af brudeparret i fuld skrud. 

- Det var en aften fuld af latter og masser af glædestårer. Anna, du har været min absolutte klippe de sidste 14 år, og lad mig gøre det klart. Jeg ville ikke have overlevet dem uden dig, fortsætter Lance Armstrong.

Syv gange Tour de France-vinder

Parret mødte hinanden i 2008 og har sine fået børnene Olivia Maria og Max.

Han har desuden sønnen Luke samt døtrene Isabelle og Grace sammen med Kristin Richard, som han var gift med fra 1998 til 2003.

Lance Armstrong formåede at vinde Tour de France hele syv gange i træk i perioden fra 1999 til 2005.

Han blev dog senere frataget samtlige sejre efter at have indrømmet brug af doping. 

Siden 2008 har de dannet par. Nu er cykelikonet Lance Aemstrong så endelig blevet gift med Anna Hansen, som han kalder 'sit livs kærlighed'.
Siden 2008 har de dannet par. Nu er cykelikonet Lance Aemstrong så endelig blevet gift med Anna Hansen, som han kalder 'sit livs kærlighed'.
Powered by Labrador CMS