Gnags er ramt af nyt dødsfald

Peter A.G. hylder den afdøde på Facebook

Udgivet Opdateret

I sidste weekend døde den mangeårige Gnags-guitarist Per Frost.

Nyheden om den 68-årige Gnags-profils død kom som et chok for hans kolleger.

Nu er Gnags så ramt af et nyt dødsfald.

Det oplyser Gnags-forsanger Peter A.G. på sin Facebook-profil.

'GNAGS-familien har i går mistet endnu en i sin flok. Crew-medlem Max Herman Koitzsch er død efter kort tids sygdom. Vores milde, hemmelige våben, de to ekstra loyale hænder, der altid stod parat, og fik tingene til at lykkes. Max påtog sig enhver opgave, dedikeret, koncentreret og altid med et kort nik. Opgaven modtaget og forstået!' skriver Peter A.G. Nielsen.

Stor indsats

I opslaget hylder han Max Herman Koitzsch for sin store indsats.

'Som crew har alle deres specifikke opgaver på en tour. Men uden Max og alle de roller, han påtog sig, ville tingene ikke have gledet så smurt. Vi kunne regne med ham, altid på pletten. ’Hvor er Max?’ – ’Spørg Max’ – ’Send Max’ – ’Max ordner det’. Sådan en limstift er uundværlig og taknemmeligt værdsat i et band'

Peter A.G. slutter opslaget med følgende ord:

'Tak for din indsats. Æret være Max’ minde.'

Gnags-forsanger Peter A.G. oplyser mandag at bandet er ramt af et nyt dødsfald.
Gnags-forsanger Peter A.G. oplyser mandag at bandet er ramt af et nyt dødsfald.
Powered by Labrador CMS