-Han gjorde mig bange

Sarah Bro taler ud om sit stormfulde forhold til Hollywoodskuespilleren Zac Efron i podcasten '112 for knuste hjerter'

Den tidligere OL-svømmer Sarah Bro bearbejder stadig bruddet med sin ekskæreste, Hollywoodstjernen Zac Efron. Deres forhold var turbulent.
Den tidligere OL-svømmer Sarah Bro bearbejder stadig bruddet med sin ekskæreste, Hollywoodstjernen Zac Efron. Deres forhold var turbulent.
Udgivet Opdateret

Den tidligere OL-svømmer Sarah Bro dannede par med Hollywoodstjernen Zac Efron tilbage i 2019. Men det var langtfra et rosenrødt forhold. Faktisk var det ganske stormfuldt.

Det kommer frem i Loud-podcasten '112 for knuste hjerter', hvor hun åbner op om forholdet. 

Hun nævner ikke skuespilleren ved navn men omtaler ham blot som "ekskæresten". Det er dog tydeligt, at det Zac Efron, der er tale om, for hun fortæller, at de danske medier beskæftigede sig med forholdet, og at hun som ung havde plakater af ham på sit værelse. 

Zac Efron led af en depression, imens han og Sarah Bro dannede par, fortæller den tidligere OL-svømmer i podcast.
Zac Efron led af en depression, imens han og Sarah Bro dannede par, fortæller den tidligere OL-svømmer i podcast.


Blev råbt meget af

I podcasten beskriver Sarah Bro den store forelskelse i filmstjernen. Allerede efter anden date flyttede hun hjem til ham. 

Men hun kommer også ind på ekskærestens depression, der gjorde ham ulykkelig og manipulerende og hende syg efter at behage ham.

"Han har aldrig lagt en hånd på mig, men jeg tror – grundet jeg har været elitesvømmer, har jeg været vant til at blive råbt rigtig meget af – og det er noget, jeg slet ikke kan nu. Han råbte meget, når han blev sur, og det gjorde mig rigtig bange, og det ville jeg gerne undgå, fortæller Sarah Bro i podcasten.

"Men jeg tror mest af alt, det var min egen indre følelse af, at jeg skal fikse det her," fortsætter hun.

"Mit hjerte gik i stå" 

Til sidst gik det kun en vej med forholdet. Og det var den forkerte. På et besøg i Danmark kunne hun ikke komme i kontakt med sin kæreste. Så hun tog tilbage til USA. 

"På det her tidspunkt, der boede vi to steder, og jeg tager først op til det ene hus, der var han ikke, så tager jeg op til det andet hus, og så åbner han døren, og så siger han: 'Hvad laver du her?', og jeg var sådan: 'Hvad mener du?' 'Ja, jeg sagde til dig, du ikke skulle komme tilbage?'. Så var jeg sådan: 'Undskyld, hvad?' Altså mit hjerte gik i stå,« fortæller Sarah Bro. 

Hun blev sendt om i det andet hus, hvor hun gik rundt et par dage, før hun flyttede hen til en veninde fra svømmeholdet. Og siden har hun ikke hørt fra skuespilleren. 

Den tidligere elitesvømmer bearbejder stadig bruddet med ekskæresten den dag i dag, som aldrig blev afsluttet, og hun får hjælp gennem terapi. 

Powered by Labrador CMS