- Han hentede mig på Hovedbanegården hver aften

Kirsten Siggaard og Johnny Reimar siger farvel til hele Danmarks Dario

Udgivet Opdateret

Sangerinden Kirsten Siggaard sætter fine ord på hendes venskab med Dario Campeotto ved hans bisættelse onsdag. 

- Vores venskab startede med, at jeg boede ude på Vestsjælland, og vi skulle lave teater sammen. Han hentede mig på Hovedbanegården hver aften og kørte mig derhen, lyder det fra Kirsten Siggaard. 

- En fantastisk fyr 

Hvis han ikke lige kunne hente, så sørgede han for, at en anden gjorde det. 

- Og vi har så siden været venner, siger hun.

Hun står sammen med en anden dansk entertainer ved bisættelsen.

 - Han var en fantastisk fyr, siger Johnny Reimar.

Dario Campeottos bisættelse finder sted klokken 12.30 i Lindevang Kirke på Frederiksberg.

6.000 gange

Dario fik stjernestatus i 1961, da han vandt det danske Melodi Grand Prix med den romantiske ballade "Angelique".

Med den sang han sig ind i tusinder af danske pigehjerter, der helt forståeligt ikke kunne stå for den brunøjede charmør med rødder i italienske Torino.

Han vurderede selv, at han havde sunget "Angelique", mindst 6.000 gange.

Kræft

I 2022 blev Dario Campeotto ramt af kræft i bugspytkirtlen.

Han blev opereret i sommer.

I september sidste år fortalte han ved en gallapremiere i Cirkusbygningen i København, at han havde det godt. Han lagde dog ikke skjul på, at operationen havde taget fysisk hårdt på ham.

I november sidste år måtte han aflyse sin deltagelse i "Dansk Slager Parade 2023" på grund af sygdom. Det meddelte familien på Facebook.

Omgivet af familien

Den 1. april døde Dario Campeotto af kræftsygdommen.

Han blev 84 år.

Han sov stille ind på Frederiksberg omgivet af sin familie.

Kirsten Siggaard og Johnny Reimar tog afsked med Dario Campeotto.
Kirsten Siggaard og Johnny Reimar tog afsked med Dario Campeotto.
Powered by Labrador CMS