Hans hjerte banker for kunsten

I dag er en stor dag hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i Bredgade i København

I hele seks årtier har Jesper Bruun rasussen nu været en del af Bruun Rasmussens Kunstauktioner, der blev grundlagt af hans far i 1948.
I hele seks årtier har Jesper Bruun rasussen nu været en del af Bruun Rasmussens Kunstauktioner, der blev grundlagt af hans far i 1948.
Udgivet Opdateret

I dag, torsdag den 25. november, er en stor dag hos Brun Rasmussens Kunstauktioner i Bredgade i København. Ikke kun fordi, huset afholder årets juleauktion. 

Det er i høj grad også fordi, man fejrer, at indehaver Jesper Bruun Rasmussen nu i 60 år har været del af huset, der blev grundlagt i 1948 af hans far.

Nyder hver eneste dag

Og han nyder fortsat at komme på arbejde, hver eneste dag.

- Det, der driver mig, er særligt detektivarbejdet omkring kunstværkernes ophav og fastsættelsen af vurderingspriser for så at indtage podiet med min fars nu 73 år gamle elfenbenshammer, siger han.

Hjertet banker for kunsten

Når branchens 'grand old man' ikke er beskæftiget med vurderinger og auktioner, rejser han rundt i verden for at dygtiggøre sig og holde sig opdateret på udstillinger, kunstmesser og de store internationale auktionshuse – alt sammen med et hjerte, der banker for kunsten.

- Man skal ikke spekulere i kunst, man skal have det op at hænge på væggene og glæde sig over det, siger han.

Mere eller mindre autodidakt

Han har i øvrigt ikke nogen akademisk kunstuddannelse.

Kimen til hans store viden blev i stedet lagt, da han som ganske ung blev han sendt på 'dannelsesrejser' til England, Frankrig og USA, hvor han ud over at lære sprog også arbejdede for store auktionshuse. Blandt andet Sotheby’s i London og Parke Bernett i New York. 

Jesper Bruun Rasmussen tiltrådte i virksomheden som 18-årig i efteråret 1961 og overtog auktionshammeren fra sin far i 1985.

Powered by Labrador CMS