Hylder dansk film

I år er det den danske filmbranche, der fejres med Fredensborgkoncert og efterfølgende souper

Dronning Margrethe har besluttet, at det i år er den danske filmbranche, der skal hyldes med Fredensborgkoncerten og efterfølgende souper.
Dronning Margrethe har besluttet, at det i år er den danske filmbranche, der skal hyldes med Fredensborgkoncerten og efterfølgende souper.
Udgivet Opdateret

Her i efteråret hylder hendes majestæt dronningen den danske filmbranche. 

Det sker når repræsentanter for branchen skal til Fredensborgkoncert i Fredensborg Slotskirke og efterfølgende souper.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Mere end 20 år gammel tradition

Fredensborgkoncerterne har været en fast tradition i Kongehuset i mere end 20 år og ved det seneste arrangement i 2019, var det rigsfællesskabet, der var i fokus.

Tidligere har blandt andet iværksættermiljøet og sundhedssektoren været inviteret.

Det fremgår også, at dronningen i år ønsker at markere, at danske film og serier er populære både herhjemme og i udlandet.

Sætter Danmark på verdenskortet

Ydermere, at dansk film ofte vinder hæder ved internationale prisuddelinger samt, at danske aktører er internationalt efterspurgte både foran og bag kameraerne.

Arrangementet finder sted den 26. oktober og vil være en anerkendelse af den indsats, som filmbranchen – lige fra skuespillere, instruktører og scenografer til  sminkører og klippere – har gjort for at få Danmark og danske talenter på filmens verdenskort.

Powered by Labrador CMS