Kendt ekspert: -Det er en tragedie

Sagen mod FE-chef har konsekvenser for både chefen og efterretningstjenesterne. Det mener tidligere PET-chef

Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere chefkriminalinspektør hos Rigspolitichefen og tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste.
Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere chefkriminalinspektør hos Rigspolitichefen og tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste.
Udgivet Opdateret

Ganske vist er Lars Findsen torsdag sat på fri fod af Østre Landsret efter mere end to måneders varetægtsfængsling.

Men den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er allerede stigmatiseret for livet.

Det vurderer Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere chefkriminalinspektør i Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvor også den hjemsendte FE-chef Findsen tidligere har arbejdet.

Bonnichsen er i dag foredragsholder og forfatter.

- Det er en tragedie. Lars Findsen er nu stigmatiseret for livstid. Jeg kan ikke se nogen som helst muligheder i det offentlige regi.

- Man har gjort alt for at ydmyge den person – lige fra en fuldstændig meningsløs anholdelse i Københavns Lufthavn, som om han var på vej med en stak papirer til russerne eller andre fjendtligt indstillede magter, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Anholdt i lufthavnen

Lars Findsen blev anholdt i lufthavnen 8. december 2021, da han landede efter en arbejdsrejse i Nordmakedonien.

Han er sigtet for at have lækket statshemmeligheder, hvilket han nægter sig skyldig i.

Han har siddet varetægtsfængslet siden 9. december og frem til 17. februar, hvor tre dommere i Østre Landsret vurderede, at han skulle løslades.

Selv om de ikke mener, at der er grundlag for fortsat fængsling, mener dommerne, at der er begrundet mistanke om, at han har overtrådt straffelovens paragraf 109 stk. 1 ved at røbe statshemmeligheder.

Lykkelig over løsladelse

Den tidligere PET-chef siger, at han er lykkelig over beskeden om Findsens løsladelse.

En løsladelse, som han ser som et nederlag for anklagemyndigheden og et svaghedstegn i sagen mod den hjemsendte FE-chef.

Hans Jørgen Bonnichsen understreger, at han ikke er bonkammerater med Findsen, som han senest mindes at have talt med i 2006.

Han kalder dog hele sagens forløb for amatøragtig og spår, at den får konsekvenser for efterretningstjenesters og journalisters arbejde.

- Jeg gad nok se den chef i politiafdelingen eller i en efterretningsafdeling, som fremover vover at tale baggrund med jer (journalister, red.). Han vil sidde inderst inde og frygte, at han vil blive udsat for telefonaflytninger.

- Den her sag har på mange måder vidtrækkende konsekvenser, som også en af departementscheferne har sagt. Man har ikke været i stand til at tænke to skridt frem. Desværre, siger han.

Er stadig sigtet

Han mener, sagen burde være stoppet af justitsministeren langt tidligere – eventuelt ved at have kaldt Findsen ind, fortalt ham om mistankerne mod ham og tilbudt ham en anden stilling.

- Så ville ingen have lidt skade. Den bemyndigelse har man, og den har man benyttet i andre tilfælde. Det ved jeg helt konkret, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Lars Findsen har været hjemsendt siden august 2020.

Selv om han er løsladt, er han stadig sigtet i sagen.

Sagen mod Lars Findsen

Få et overblik over forløbet i sagen mod Lars Findsen:

* 21. august 2020: Lars Findsen, der siden 2015 har været chef for FE, fritages for tjeneste. Det sker, efter at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) får materiale fra en eller flere whistleblower, og TET indleder en undersøgelse.

* 24. august 2020: Forsvarsministeriet offentliggør hjemsendelserne og TET oplyser i en rapport, at FE kan have begået en stribe lovbrud, herunder at have hemmeligholdt "uberettigede" aktiviteter.

* 21. december 2020: En undersøgelseskommission nedsættes af justitsminister Nick Hækkerup (S) for at undersøge sagen.

* 8. december 2021: Fire daværende og tidligere ansatte i PET og FE anholdes. De sigtes for at lække højt klassificerede oplysninger efter straffelovens paragraf 109 stk. 1, der kan give op til 12 års fængsel. En af dem er den hjemsendte spionchef, Lars Findsen.

* 9. december: Findsen fremstilles i grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre, så sigtelsen hemmeligholdes. Der nedlægges samtidig navneforbud. Findsen varetægtsfængsles. Fængslingen forlænges senere til 10. januar. En anden person fængsles også, men løslader efter nogle dage.

* 13. december: Undersøgelseskommissionen færdiggør undersøgelsen af TET's kritik af FE. Den finder ikke grundlag for at rejse kritik af hverken FE eller de enkelte medarbejdere.

* 10. januar: Københavns Byret forlænger Lars Findsens fængsling indtil 4. februar. Ved retsmødets begyndelse ophæver dommeren det navneforbud, som Findsen har været beskyttet af, og hans navn kan offentliggøres.

Resten af retsmødet foregår for lukkede døre, men Findsen siger til fremmødte journalister, at han nægter sig skyldig.

* 4. februar: En dommer i Københavns Byret forlænger igen fængslingen af Lars Findsen. Ved tidligere retsmøder var begrundelsen, at der var frygt for, at han vil forhindre efterforskningen på fri fod. Nu udvides den til også at være af risiko for, at han vil gentage den forbrydelse, han er sigtet for.

10. februar: Spionchefen kærer spørgsmålet om varetægtsfængsling til Østre Landsret, der på ny skal tage stilling til, om han skal sidde fængslet.

17. februar: Østre Landsret oplyser i en pressemeddelelse, at Lars Findsen skal løslades. Betingelserne for varetægtsfængsling er ikke opfyldt, vurderer retten. Landsretten mener dog, at der er begrundet mistanke om, at han er skyldig.

Kilde: Ritzau, DR, Ekstra Bladet, Berlingske, Facebook.
Powered by Labrador CMS