Kongehus i dyb sorg

Spanske dronning Letizia har mistet sin elskede farmor

Den spanske kongefamilie, kong Filipe, dronning Letizia , kronprinsesse Leonor og prinsesse Sofia. Foto: Scanpix/REUTERS/Juan Medina JUAN MEDINA
Den spanske kongefamilie, kong Filipe, dronning Letizia , kronprinsesse Leonor og prinsesse Sofia. Foto: Scanpix/REUTERS/Juan Medina
Udgivet Opdateret

Dronning Letizia af Spanien har mistet et af de mennesker, der har betydet mest for hende gennem hele livet.

Hendes elskede farmor, Menchu ​​Alvarez de Valle, døde tirsdag den 27. juli i en alder af 93 år.

Det skriver blandt andet Royal Central.

Fulgte i farmors fodspor

Letizia havde et utrolig nært forhold til farmoderen og trådte også i hendes fodspor, da hun valgte at uddanne sig til journalist.

Menchu ​​Alvarez de Valle blev født i 1928 i Santander, men flyttede til Oviedo i Asturien i en ung alder.

Kendt stemme på radioen

Det var der hun begyndte sin karriere inden for journalistik, der gjorde hende til en af ​​de mest kendte stemmer i spansk radio, inden hun gik på pension i 1990.

Over et årti senere oplevede hun så sit barnebarn gifte sig med den daværende arving til den spanske trone, Felipe, ved Almudena katedralen i Madrid.

Dronning Letizia menes i øjeblikket at opholde sig i Madrid, mens hendes mand, kong Felipe VI, netop er rejst til Peru for at overvære indsættelsen af landets præsident.

Powered by Labrador CMS