Milliardær støtter lille bank

Banken Lunar giver kunderne 0,5 procent i rente og er på vej mod et regulært erhvers-eventyr

Bestsellers Anders Holch Povlsen. Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Udgivet Opdateret

Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen skyder nu 1,56 milliarder kroner ind i den Aarhusianske bank Lunar. 

Det sker gennem selskaber som Heartland, der ejes af den danske milliardær og svenske Kinnevik, skriver Børsen.

Buldrer afsted

Lunar er måske ikke kendt i den brede offentlighed. Men banken tegner til at blive noget af et erhvervs-eventyr, fordi den ikke bruger negative renter. 

Tværtimod giver banken sine kunder 0,5 procent i afkast for beløb på op til 50.000 kroner.

Lilleput-banken har med kapitalindskuddet forøget sin værdi væsentligt.

Det er formentligt kun Lunar og Facit Bank, der for øjeblikket tilbyder positive renter på det danske marked.

God forretning

Direktør i Lunar Peter Smith siger, at han har svært ved at forstå, hvorfor bankerne har indført negative renter.

- For os er det en god forretning  at kunne få pengene ind og så udlåne dem igen, siger bankdirektøren.

Lunar er en ren digital bank med egen App.

Powered by Labrador CMS