Skip to main content

Pavestolt

Farmand er overbevist om, at hans datter vil klare sig fantastisk 

Det danske målmands-ikon Peter Schmeichel ser frem til at skulle følge den kommende sæson af 'Vild med dans'.

Af specielt én særlig grund.

Er pavestolt

Hans egen datter, Cecilie, er nemlig blandt deltagerne, og det er han pavestolt af, fremgår det tydeligt af et opslag, han har delt på Instagram.

- Jeg er så stolt over, at min datter Cecilie har taget udfordringen op og har sagt ja til at deltage i den nye sæson af Vild Med Dans, indleder han opslaget, der også indeholder to fotos.

Et af ham selv sammen med datteren, og et hvor man ser hende sammen med sin 'Vild med dans'-dansepartner, Damian Czarnecki. 

Peter Schmeichel skriver også, at der venter Cecilie nogle fede og hårde udfordringer.

Har selv været der

Og den stolte far ved, hvad han taler om.

Tilbage i 2006 deltog han nemlig i den engelske udgave af programmet, 'Strictly Come Dancing', sammen med professionelle Erin Boag. 

Parret sluttede på 7. pladsen, efter de blev stemt ud af publikum på Peter Schmeichels 43-års fødselsdag den 18. november. 

Peter Schmeichel er pavestolt af, hans datter Cecilie har takket ja til at deltage i 'Vild med dans'
Peter Schmeichel er pavestolt af, hans datter Cecilie har takket ja til at deltage i 'Vild med dans'Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpixd
Del din kommentar